I går talte vi om den kommunikationsmodel der hedder
Ciceros retoriske pentagram, som indeholder både nye og kendte elementer fra undervisningen i kommunikation. Følgende tekstuddrag er fra bogen 'Skriv så du bliver hørt'. Der er nogle gode gennemgange af de 5 punkter i pentagrammet...
Ciceros kommunikationsmodel omhandler kommunikation i bred forstand, både den mundtlige og den skriftlige.
Gør dig din hensigt klar – lær de fem hjørner at kende
Når du skriver tekster, som du præsenterer for en læser, er det generelt en god vane at gøre sig kommunikationssituationen klar og tage stilling til, hvem, hvor og om hvad du skriver. Ciceros pentagram er så universelt, at du kan anvende det, hver gang du står over for en skriveopgave, hvor teksten skal læses af andre.
Emne.
Hvilket emne skal du fortælle om? Er det et kontroversielt emne? Et følelsesladet emne? Et emne, tilhørerne i forvejen kender til? Eller noget helt nyt og svært tilgængeligt? Et emne, tilhørerne har en forudfattet mening om? Og hvis det er et holdningspræget emne: Hvilke argumenter skal til for at overbevise modtagerne?
Afsender.
Som afsender skal du overveje, hvilken rolle og troværdighed du har i situationen. Dette indebærer ofte, at du skal forholde dig til faktorer som din alder, køn, status, erfaring og måske nationalitet – og til, hvilken relevans og betydning disse faktorer har for modtagerne. Skal du skrive et læserbrev til Urban om bandekrig på Nørrebro i København, spiller det en vigtig rolle for synsvinklen, om du selv bor på Nørrebro og har været berørt af konfrontationerne, eller om du bor i Jylland, om du er etnisk dansk eller nydansker.
Modtager.
Hvem er modtagerne? Er det en børnehaveklasse, der skal vide noget om sund mad? Dine klassekammerater, der gerne vil vide noget om baggrunden for pesten og ikke ved noget om den i forvejen? Eller skal teksten læses af gymnasielærere, der i forvejen ved en masse om emnet?
Omsætndigheder (her kaldet 'Situation').
Hvad er situationen? Hvad skal du fortælle om emnet, i hvilken indholdsmæssig sammenhæng? En begivenhed som fx den krise, som Muhammed-tegningerne i JyllandsPosten skabte, har i mange år frem formet omstændighederne for at skrive om ytringsfrihed eller om respekt for religiøse overbevisninger. Du skal altid overveje, hvilken situation du skriver din tekst i. Måske kan du udnytte en aktuel begivenhed, en debat eller en ny opdagelse i forhold til dit emne og på den måde gøre indholdet mere vedkommende.
Med situationen mener man også konkret betingelserne i det medie, hvor man formidler sit budskab. Hvis du skriver en avis eller hjemmeside, er der både fælles og individuelle betingelser. Papirudgaven af en avis har plads til store helsides artikler og kan ikke redigeres, når den først er trykt, mens tekster på nettet er begrænset af de muligheder, skærmen giver, og til gengæld hele tiden kan laves om og fornys. En sms er begrænset af mobiltelefonens grafik og af teleselskabernes udbud. Den situation former sproget og giver teksten en bestemt funktion som et hurtigt kommunikationsmiddel med små tekstformater, der fx egner sig dårligt til faglig formidling.
Sprog (og genre).
Tekstens sprog skal passe både til emnet, målgruppen, situationen og til din egen personlighed. Alle disse faktorer har indflydelse på, hvilke ord du vælger, på sætningernes længde, stil og på, hvor detaljeret din forklaringsgrad skal være. Skriver du til jævnaldrende i en uhøjtidelig stil med slang, korte sætninger og en vis indforståethed? Skriver du et forslag til skolens ledelse om indretningen af en ny elevbase, hvor sproget skal være seriøst og ’voksent? Eller skriver du et rejseessay om Cuba i et sanseligt og blomstrende billedsprog, der skal give din spansklærer og dit spanskhold en fornemmelse af latinamerikanske musikkultur?
Sproget skal være klart. Det skal være velformuleret og fremstå overbevisende, og det skal være korrekt, så hensigten ikke bliver forstyrret af støj på linjen. Den sprogbrug, man vælger til sin tekst, afhænger af tekstens hensigt. Og hensigten er sammen med situationen bestemmende for valget af genre, altså hvilken type af tekst der er tale om. Genrevalget kræver, at man forholder sig til pentagrammets fem dele, og afgør, hvilken genre der passer til hvilken hensigt.
Pentagrammets fem hjørner formaterer tilsammen din tekst, så det er vigtigt, at de alle er nøje afstemt hinanden. Ændring af blot én af de fem faktorer medfører automatisk en ændring eller justering af de øvrige. Forestil dig, at du skal holde det oplæg, du lige har holdt for dit 2.g-fysikhold om kernekraft og fissionsproces, for en 9. klasse på den lokale folkeskole. Du bliver da nødt til at forenkle indholdet, det mest vanskelige må udelades, du må benytte flere illustrationer og forklare flere fagbegreber. Ja, sandsynligvis skal du ændre hele ordvalget i oplægget, så en 15-årig elev kan følge med.
Kilder:
Skriv så du bliver hørt
– skriftlighed i alle fag
Birgitte Darger, Anders Svejgaard Pors & Karen Wagner
Dansklærerforeningens Forlag 2011
https://nyskriftlighedroskildegymnasium.wikispaces.com/Ciceros+pentagram
Når man skal sælge et produkt er storytelling et stærkt redskab. 'Den gode historie' sælger mere end en opremsning af produktets egenskaber. Tænk på den nye bil - bilreklamer fortæller historien om den lykkelige børnefamilie, der har købt en bil med plads til hund, cykel og svigermor. Fokus er på udbyttet og tilnærmelsesvis om fordelene. Egenskaberne - bilens tekniske specifikationer kan man som interesseret køber læse om på hjemmesiden - eller med meget små bogstaver nederst i annoncen.
