Få styr på argumenterne!

Når man gerne vil have sine synspunkter igennem er det vigtigt at have argumenterne i orden. Derfor vil jeg se lidt nærmere på hvordan man argumenterer

TOULMINS ARGUMANTATIONSMODEL

Englænderen Stephen Toulmin har opstillet en argumentationsmodel, der viser, hvilke elementer der indgår, når vi argumenterer. Han nævner seks elementer, hvoraf de tre er faste og altid forekommer i enhver argumentation, mens de tre andre ikke altid forekommer.   Derfor taler man om en grundmodel med tre elementer og en udvidet model med alle seks elementer.  Grundmodellen Grundmodellen for al argumentation består af en påstand, et belæg og en hjemmel. Vi skal dog være opmærksomme på, at en påstand meget ofte underbygges af flere belæg og ikke kun af et, som modellen her viser.                                                                   Påstand  Påstanden er det synspunkt eller den holdning, afsender søger at vinde tilslutning til hos modtageren. Påstanden er det centrale i argumentationen, det som afsender vil overbevise modtageren om er rigtigt.  Påstanden findes ved at spørge: Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til? Belæg Belæggene er det grundlag eller den viden, afsender bygger sin påstand på.  Belæggene findes ved at spørge: Hvad bygger afsenderen påstanden på? Hjemmel Hjemlen skaber den logiske sammenhæng mellem påstanden og belægget. Den indeholder et generelt generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager. Bliver ikke nødvendigvis sagt - kan godt være noget alle implicit er enige om.     2 eksempler:                    Det er som regel sværest at skelne mellem, hvad der er belæg og hvad der er hjemmel. Men hjemlen er som regel det mest generelle udsagn.  Man skal også være opmærksom på, at det samme udsagn godt kan være hjemmel i 'et argument og optræde som belæg i et andet. Den udvidede model I Toulmins udvidede model indgår der tre yderligere elementer: styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning:                                                                Rygdækning  Rygdækning bruges til at styrke sin argumentation med yderligere dokumentation.  Ofte består rygdækningen i at henvise til forskning på området eller lang erfaring. Rygdækningen findes ved at spørge: hvilke holdepunkter har afsender for at sige, at hjemlen er korrekt. Gendrivelse Gendrivelse bruges til at imødegå kritik fra modtageren. Med gendrivelsen foregriber man modtagerens indvendinger mod den påstand, man kommer med. Med gendrivelsen gør man opmærksom på svaghederne i sin egen argumentation.  Man styrker herved sin troværdighed og sikrer samtidig, at modtageren ikke får mulighed for selv at pege på svaghederne.   Gendrivelse findes ved at spørge: i hvilke tilfælde gælder påstanden ikke. Styrkemarkør  Styrkemarkører er ord eller udtryk, som afsenderen benytter til at understrege, i hvor høj grad han/hun står inde for påstanden. Styrkemarkørerne kan enten optone argumentationen eller omvendt nedtone den.   Ord og udtryk som altid, sikkert, nødvendigvis, selvfølgelig, uden tvivl, afgjort, ubetinget, verdens bedste kan f.eks. være med til at optone argumentationen og understrege, at man mener, hvad man siger. Ord som måske, ofte, sandsynligvis, for det meste kan være med til at nedtone argumentationen og pege på, at ens argumentation muligvis eller måske kan være rigtig.  I mange reklamer  bruges ofte optoning.  Styrkemarkører findes ved at spørge: hvor sikker er afsender på påstanden. 2 eksempler: