Klassernes sider

9. december 2014

Software & Hardware

Hvad er forskellen på software og hardware?

Kort fortalt: Software er alt det i en computer man ikke kan røre ved. Hardware er alt det man kan røre ved. Software opdaterer man - hardware opgraderer man!

Denne forklaring forklarer i virkeligheden ikke så meget så derfor uddyber jeg...

Software

Softwaren i en computer er alle programmerne - alt det der gør at man rent faktisk kan lave noget på sin computer (pc, tablet, smartphone). Software kan groft sagt deles op i to kategorier - Styresystemer og brugerprogrammer:

Styresystemer

Styresystemet er den grundlæggende software. Styresystemet 'taler sammen' med hardwaren og det er styresystemet der gør at du kan spille spil eller lave regneark på din computer. Uden et styresystem kan man ikke anvende brugerprogrammerne. De mest udbredte styresystemer i 2014 er
  • Windows (Microsoft)
  • iOS (Apple)
  • Android (google)
  • Ubuntu (Linux)

Brugerprogrammer

Brugerprogrammerne er alt de du installerer på din computer for at kunne bruge den. Det er officeprogrammer, spil, kalender, musikprogrammer, videoafspillere osv... MS Office er et af de mest udbredte brugerprogrammer til PC. Et andet eksempel på brugerprogrammer er apps man downloader til sin smartphone eller tablet. Der kommer hele tiden nye brugerprogrammer til og mange gange kan man finde demoversioner eller gratis versioner af disse til afprøvning før man betaler for en fuld version. 

Hardware

 Hardware er alle de komponenter eller dele som en computer rent fysisk består af. Hver del har sin egen unikke funktion og der er nogle ting der SKAL være til stede for at computeren fungerer, men man kan sagtens tilføje komponenter til sin PC. Alle komponenter er enten koblet direkte på det såkaldte Motherboard (bundkort) vha forskellige porte (Det hedder stikkene på computersprog!) eller vha kabler. Fælles for alle delene herunder er at de findes inden i computeren
  • Motherboard - Rygraden i computeren - alle komponenterne tilsluttes her
  • Processor (CPU) - hjernen i computeren
  • RAM - 'kortidshukommelsen' eller arbejdshukommelsen
  • Harddisk - lager 
  • Grafikkort - Det der gør at der vises billeder på skærmen
  • Lydkort - Hvis computeren skal kunn afspille lyd
  • Netværkskort - Enten til kabel eller trådløst - så man kan komme på Internettet
  • Strømforsyning (PSU) - Uden strøm sker der ikke noget!
Ud over disse komponenter findes der også en masse andet hardware. Noget er nødvendigt for at computeren fungerer og noget er bare ekstraudstyr. Fælles for det hele er at det findes udenfor computeren. her er blot nogle af mulighederne...

  • Monitor/skærm
  • Tastatur
  • Mus
  • Modem
  • Accespoint
  • Router
  • Printer
  • Scanner
  • Eksternt lydkort
  • Kopvarmer



Ingen kommentarer:

Send en kommentar