Software & Hardware

Hvad er forskellen på software og hardware?

Kort fortalt: Software er alt det i en computer man ikke kan røre ved. Hardware er alt det man kan røre ved. Software opdaterer man - hardware opgraderer man!

Denne forklaring forklarer i virkeligheden ikke så meget så derfor uddyber jeg...

Software

Softwaren i en computer er alle programmerne - alt det der gør at man rent faktisk kan lave noget på sin computer (pc, tablet, smartphone). Software kan groft sagt deles op i to kategorier - Styresystemer og brugerprogrammer:

Styresystemer

Styresystemet er den grundlæggende software. Styresystemet 'taler sammen' med hardwaren og det er styresystemet der gør at du kan spille spil eller lave regneark på din computer. Uden et styresystem kan man ikke anvende brugerprogrammerne. De mest udbredte styresystemer i 2014 er

• Windows (Microsoft)
• iOS (Apple)
• Android (google)
• Ubuntu (Linux)

Brugerprogrammer

Brugerprogrammerne er alt de du installerer på din computer for at kunne bruge den. Det er officeprogrammer, spil, kalender, musikprogrammer, videoafspillere osv... MS Office er et af de mest udbredte brugerprogrammer til PC. Et andet eksempel på brugerprogrammer er apps man downloader til sin smartphone eller tablet. Der kommer hele tiden nye brugerprogrammer til og mange gange kan man finde demoversioner eller gratis versioner af disse til afprøvning før man betaler for en fuld version. 

Hardware

 Hardware er alle de komponenter eller dele som en computer rent fysisk består af. Hver del har sin egen unikke funktion og der er nogle ting der SKAL være til stede for at computeren fungerer, men man kan sagtens tilføje komponenter til sin PC. Alle komponenter er enten koblet direkte på det såkaldte Motherboard (bundkort) vha forskellige porte (Det hedder stikkene på computersprog!) eller vha kabler. Fælles for alle delene herunder er at de findes inden i computeren

• Motherboard - Rygraden i computeren - alle komponenterne tilsluttes her
• Processor (CPU) - hjernen i computeren
• RAM - 'kortidshukommelsen' eller arbejdshukommelsen
• Harddisk - lager 
• Grafikkort - Det der gør at der vises billeder på skærmen
• Lydkort - Hvis computeren skal kunn afspille lyd
• Netværkskort - Enten til kabel eller trådløst - så man kan komme på Internettet
• Strømforsyning (PSU) - Uden strøm sker der ikke noget!

Ud over disse komponenter findes der også en masse andet hardware. Noget er nødvendigt for at computeren fungerer og noget er bare ekstraudstyr. Fælles for det hele er at det findes udenfor computeren. her er blot nogle af mulighederne...

• Monitor/skærm
• Tastatur
• Mus
• Modem
• Accespoint
• Router
• Printer
• Scanner
• Eksternt lydkort
• Kopvarmer

Tips & Tricks til googlesøgning

Tips til bedre søgning på Google

Hvis I vil være lidt skarpere når I søger på Google så klik på dette link Tips til googlesøgning

Gode råd til ansøgninger - kort!

Ansøgninger

SOM lovet kommer her et lille udpluk af de ting vi har talt om i undervisningen omkring ansøgninger.

Der er mange forskellige måder at lave en ansøgning på - bare husk at være kreative med måde.

Det hele handler om at ramme modtageren!

Når I skriver ansøgninger så husk:

• At læse jobopslaget grundigt og oversætte alle 'buzzwords'
• 'Spil de bedste kort først' - I skal sælge jer selv fra 1. linje. Ikke noger med 'Jeg er en 34årig kvinde....' eller 'Jeg har valgt at søge job hos jer fordi....' - SKYD MED SKARPT FRA START! Skriv hellere 'Jeg tilbyder BR legetøj (!) en engageret og pligtopfyldende medarbejder som....'
• Sørg for at I svarer på jobopslaget - brug eksempler på noget I har lavet frem for opremsninger.
• Sørg for at give jeres ansøgning en fængende overskrift, der samtidig opsummerer ansøgningen
• Sørg for at vise kendskab til virksomheden I søger hos - Brug kommunikationsmodellen!
• Undgå at lave standardafsnit - læs alle linjer igennem og spørg jeg selv om I ved hvad det betyder - Hvis ikke I ved det kan I være 110% sikre på at modtageren (som jo ikke kender jer) slet ikke ved det.
• Sørg for at teksten er læsbar - bryd evt. op med punktopstilling i stedet for opremsninger
• Få en anden til at læse ansøgningen igennem
• Tjek retstavning
• Husk at lave et CV - Jeg vil anbefale at I laver et der fokuserer på jeres kompetencer i stedet for en kronologisk oversigt over ansættelser. I kan fx bruge kategorier som personlige kompetencer, faglige kompetencer (evt. dele op i salg, økonomi, kundebetjening....), it-kompetencer, sprog

Tænk på at en ansøgning er et markedsføringsdokument - I skal sælge jer selv. Derfor kan I godt bruge nogle af de ting I har lært om reklameanalyser fx appelformer, EFU-modellen, argumentationskneb, argumentation, AIDA og kommunikationsmodellen. Klik evt på etiketterne her på bloggen for at læse mere om disse...

Videre med reklameanalysen....

Reklameanalyse 2.0

Mange elever spørger hvordan man laver en 'rigtig' reklameanalyse.....Jeg aner det ikke, men jeg ved hvad jeg gerne vil høre noget om når reklamer skal analyseres.

ARGUMENTATION

Alle reklamer argumenterer i bund & grund for det samme - 'Køb mig!' Derfor er det nærliggende at kigge på argumentationsteori i forbindelse med reklamer. Hvad påstanden reklamen ('Du skal gå i fitness....), Hvad er belægget (FORDI: 'du bliver lækker...') og til sidst hjemmel - det der kobler påstanden og belægget sammen ('De fleste mennesker vil gerne være lækre....eller - de færreste har et ønske om at være decideret ulækre!)

ARGUMENTATIONSKNEB

Når så argumentationen er på plads er det oplagt at se nærmere på hvilke kneb reklamen benytter sig af. De såkaldte argumentationskneb. BRuger man kendte personer er der tale om idolknebet, henviser man til firmaets lange historie er det historieknebet osv...Der findes mange forskellige lister over argumentationskneb - det er bare at gå i krig!

APPELFORMER

Man bør også se lidt på hvordan reklamen henvender sig til modtageren - de såkaldte appelformer. Hvordan den appellerer til sin modtager. Taler reklamen til modtagerens fornuft fx 'uret er vandtæt' eller 'sikkerheden er i top' så er der tale om den appelformen logos. Taler reklamen derimod til modtagerens følelser fx 'Hjælp et barn i Afriks' eller 'Støt kampen mod dyremishandling', så er der tale om appelformen Pathos. Endelig er der appelformen Etos der tager udgangspunkt i produktets troværdighed eller renommé fx 'firmaet har 50 års erfaring....'

EFU-Modellen

Argumentation og appelformer er langt hen ad vejen noget der optræder i reklamens tekst (men ikke nødvendigvis!) - og når man taler reklametekst må man også nævne EFU-modellen. Det er den model vi bruger til at strukturere en reklametekst så vi får præsenteret både egenskaber, fordele og udbytte ved produktet. Især U'et i modellen hænger sammen med argumentation og appelformer.

AIDA-modellen

...har jeg tidligere omtalt, men vil lige nævne den igen. Attention er som bekendt det der fanger blikket og når det er fanget skal der være noget der fastholder interessen (interest). Det er som oftest tekst  - og her skal man igen vælge sin (over)skrift med omhu. Der findes mange forskellige typer overskrifter fx tvetydige overskrifter 'Gode nødder' eller kryptiske overskrifter 'når 2+2=7'. Det hele handler om at man finder en overskrift, der passer til produktet og som rammer målgruppen (det er jo deres interesse der skal fastholdes) så de oplever reklamens desire. 
Desire er det der i sidste ende skal få modtageren overtalt til at købe produktet. Det kan være mange forskellige ting fx et billede af lækker mad, der både fanger blikket og gør modtageren sulten (bare tænk på hvor meget det betyder at man køber ind på tom mave....så er det man kommer hjem med 14 Daim...) eller det kan være beskrivelsen af produktet i reklameteksten. Og netop derfor er det vigtigt at gøre sig umage med at bruge argumentation, argumentationskneb, EFU, og appelformerne. OG som altid skal man huske Action.  Det vil jo være pokkers ærgerligt at lave en knaldgod reklametekst en genial reklametekst og lækre billeder, hvis ikke man gør modtageren opmærksom på hvor hun kan få fat på varen!