Det retoriske pentagram og appelformer

Endnu en video...

Et fint overblik over appelformerne og brug af dem ifht Cicero's kommunikationsmodel.

Test dig selv - vigtige begreber

Her er en liste med begreber du nu bør kende - test dig selv om du kender alle.

Kan du forklare dem til andre? Hvis ikke - så find begrebet i venstre side om læs om det en ekstra gang...

• Kommunikation
• Emne
• Afsender
• Modtager
• Omstændigheder
• Sprog
• Appelform
• Etos
• Logos
• Patos
• Følelsesrelation
• Argument
• Belæg
• Påstand
• Hjemmel
• Styrkemarkør
• Gendrivelse
• Rygdækning

Argumentation og appelformer - Et eksempel

I får lige et link til en side, hvor I kan læse om, hvordan appelformerne bruges i forbindelse med argumentation. Siden handler om holocaust og holocaust-benægtelse (altså folk der argumenterer for at holocaust aldrig har fundet sted).
http://www.holocaust.dk/sw335.asp?usepf=true

Æstetik (design GF2 webintegrator)

Her er artiklen om hvad æstetik egentlig betyder....

http://politiken.dk/debat/ECE1644979/aestetik-er-en-pose-varm-luft/

Få styr på argumenterne #2

Jeg har tidligere talt om Toulmins argumentationsmodel. Den viste hvordan argumenter er skruet sammen. Det er derudover interessant at vide at der findes flere forskellige former for argumenter

Typer af argumenter:

• -  Ekspert- eller autoritetsargumentet, f.eks. ved henvisning til hvad andre videnskabsfolk har udtalt.

• -  referencegruppeargumentet, f.eks. ved at henvise til populære personer.

• -  ad-hominem-argumentet, hvor man f.eks. spiller på at påstanden kommer fra en person, der er kendt for at være pålidelig og ubestikkelig.

• -  mængdeargumentet, f.eks. "ni ud af ti udtaler ...", "tusind menneskerkan ikke tage fejl..."

• -  den menneskelige historie, f.eks. ved at fortælle en skæbnehistorie fradet virkelige liv.

• -  trusselsargumentet, som f.eks. handler om de negative konsekvenser,der vil indtræde, hvis man ikke gør som foreslået.

• -  lykkeargumentet, som modsat fremmaner alle de gode ting, der vil ske,hvis afsenderens budskab bliver til virkelighed.

  
  

  Et eksempel på hvordan argumentation ikke virker når man ikke bruger Toulmins model...

   http://youtu.be/kQFKtI6gn9Y

How to draw with your fucking eyes and not your fucking brain!

"How to draw with your fucking eyes and not your fucking brain" - En kort intro til tegning. Fik den af en elev - tak for det...

http://9gag.com/gag/a4dB08w/draw-with-your-eyes-not-your-brain

Få styr på argumenterne!

Når man gerne vil have sine synspunkter igennem er det vigtigt at have argumenterne i orden. Derfor vil jeg se lidt nærmere på hvordan man argumenterer

TOULMINS ARGUMANTATIONSMODEL

Englænderen Stephen Toulmin har opstillet en argumentationsmodel, der viser, hvilke elementer der indgår, når vi argumenterer. Han nævner seks elementer, hvoraf de tre er faste og altid forekommer i enhver argumentation, mens de tre andre ikke altid forekommer.   Derfor taler man om en grundmodel med tre elementer og en udvidet model med alle seks elementer.  Grundmodellen Grundmodellen for al argumentation består af en påstand, et belæg og en hjemmel. Vi skal dog være opmærksomme på, at en påstand meget ofte underbygges af flere belæg og ikke kun af et, som modellen her viser.                                                                   Påstand  Påstanden er det synspunkt eller den holdning, afsender søger at vinde tilslutning til hos modtageren. Påstanden er det centrale i argumentationen, det som afsender vil overbevise modtageren om er rigtigt.  Påstanden findes ved at spørge: Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til? Belæg Belæggene er det grundlag eller den viden, afsender bygger sin påstand på.  Belæggene findes ved at spørge: Hvad bygger afsenderen påstanden på? Hjemmel Hjemlen skaber den logiske sammenhæng mellem påstanden og belægget. Den indeholder et generelt generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager. Bliver ikke nødvendigvis sagt - kan godt være noget alle implicit er enige om.     2 eksempler:                    Det er som regel sværest at skelne mellem, hvad der er belæg og hvad der er hjemmel. Men hjemlen er som regel det mest generelle udsagn.  Man skal også være opmærksom på, at det samme udsagn godt kan være hjemmel i 'et argument og optræde som belæg i et andet. Den udvidede model I Toulmins udvidede model indgår der tre yderligere elementer: styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning:                                                                Rygdækning  Rygdækning bruges til at styrke sin argumentation med yderligere dokumentation.  Ofte består rygdækningen i at henvise til forskning på området eller lang erfaring. Rygdækningen findes ved at spørge: hvilke holdepunkter har afsender for at sige, at hjemlen er korrekt. Gendrivelse Gendrivelse bruges til at imødegå kritik fra modtageren. Med gendrivelsen foregriber man modtagerens indvendinger mod den påstand, man kommer med. Med gendrivelsen gør man opmærksom på svaghederne i sin egen argumentation.  Man styrker herved sin troværdighed og sikrer samtidig, at modtageren ikke får mulighed for selv at pege på svaghederne.   Gendrivelse findes ved at spørge: i hvilke tilfælde gælder påstanden ikke. Styrkemarkør  Styrkemarkører er ord eller udtryk, som afsenderen benytter til at understrege, i hvor høj grad han/hun står inde for påstanden. Styrkemarkørerne kan enten optone argumentationen eller omvendt nedtone den.   Ord og udtryk som altid, sikkert, nødvendigvis, selvfølgelig, uden tvivl, afgjort, ubetinget, verdens bedste kan f.eks. være med til at optone argumentationen og understrege, at man mener, hvad man siger. Ord som måske, ofte, sandsynligvis, for det meste kan være med til at nedtone argumentationen og pege på, at ens argumentation muligvis eller måske kan være rigtig.  I mange reklamer  bruges ofte optoning.  Styrkemarkører findes ved at spørge: hvor sikker er afsender på påstanden. 2 eksempler:

Video om Toulmins (udvidede) argumentationsmodel

Jeg har tidligere kort nævnt Toulmins argumentationsmodel i et indlæg om reklameanalyse. Hvis man vi have sine argumenter igennem er det vigtigt at det er solidt bygget op. Til det formål er Toulmins model glimrende. Her er en video der fortæller hvordan den udvidede model virker (videoen er til elever på Roskolde gymnasium....men det betyder næppe nogetsomhelst!)

Notatteknik

Her er et link til en MEGET pædagogisk gennemgang af 'en måde at tage (Cornell) noter på...
Intro til Cornell notater

Ciceros retoriske pentagram

I går talte vi om den kommunikationsmodel der hedder Ciceros retoriske pentagram, som indeholder både nye og kendte elementer fra undervisningen i kommunikation. Følgende tekstuddrag er fra bogen 'Skriv så du bliver hørt'. Der er nogle gode gennemgange af de 5 punkter i pentagrammet...

Ciceros kommunikationsmodel omhandler kommunikation i bred forstand, både den mundtlige og den skriftlige.

Gør dig din hensigt klar – lær de fem hjørner at kende

Når du skriver tekster, som du præsenterer for en læser, er det generelt en god vane at gøre sig kommunikationssituationen klar og tage stilling til, hvem, hvor og om hvad du skriver. Ciceros pentagram er så universelt, at du kan anvende det, hver gang du står over for en skriveopgave, hvor teksten skal læses af andre. 

Emne. 

Hvilket emne skal du fortælle om? Er det et kontroversielt emne? Et følelsesladet emne? Et emne, tilhørerne i forvejen kender til? Eller noget helt nyt og svært tilgængeligt? Et emne, tilhørerne har en forudfattet mening om? Og hvis det er et holdningspræget emne: Hvilke argumenter skal til for at overbevise modtagerne?

Afsender. 

Som afsender skal du overveje, hvilken rolle og troværdighed du har i situationen. Dette indebærer ofte, at du skal forholde dig til faktorer som din alder, køn, status, erfaring og måske nationalitet – og til, hvilken relevans og betydning disse faktorer har for modtagerne. Skal du skrive et læserbrev til Urban om bandekrig på Nørrebro i København, spiller det en vigtig rolle for synsvinklen, om du selv bor på Nørrebro og har været berørt af konfrontationerne, eller om du bor i Jylland, om du er etnisk dansk eller nydansker.

Modtager. 

Hvem er modtagerne? Er det en børnehaveklasse, der skal vide noget om sund mad? Dine klassekammerater, der gerne vil vide noget om baggrunden for pesten og ikke ved noget om den i forvejen? Eller skal teksten læses af gymnasielærere, der i forvejen ved en masse om emnet?

Omsætndigheder (her kaldet 'Situation'). 

Hvad er situationen? Hvad skal du fortælle om emnet, i hvilken indholdsmæssig sammenhæng? En begivenhed som fx den krise, som Muhammed-tegningerne i JyllandsPosten skabte, har i mange år frem formet omstændighederne for at skrive om ytringsfrihed eller om respekt for religiøse overbevisninger. Du skal altid overveje, hvilken situation du skriver din tekst i. Måske kan du udnytte en aktuel begivenhed, en debat eller en ny opdagelse i forhold til dit emne og på den måde gøre indholdet mere vedkommende.

Med situationen mener man også konkret betingelserne i det medie, hvor man formidler sit budskab. Hvis du skriver en avis eller hjemmeside, er der både fælles og individuelle betingelser. Papirudgaven af en avis har plads til store helsides artikler og kan ikke redigeres, når den først er trykt, mens tekster på nettet er begrænset af de muligheder, skærmen giver, og til gengæld hele tiden kan laves om og fornys. En sms er begrænset af mobiltelefonens grafik og af teleselskabernes udbud. Den situation former sproget og giver teksten en bestemt funktion som et hurtigt kommunikationsmiddel med små tekstformater, der fx egner sig dårligt til faglig formidling.

Sprog (og genre). 

Tekstens sprog skal passe både til emnet, målgruppen, situationen og til din egen personlighed. Alle disse faktorer har indflydelse på, hvilke ord du vælger, på sætningernes længde, stil og på, hvor detaljeret din forklaringsgrad skal være. Skriver du til jævnaldrende i en uhøjtidelig stil med slang, korte sætninger og en vis indforståethed? Skriver du et forslag til skolens ledelse om indretningen af en ny elevbase, hvor sproget skal være seriøst og ’voksent? Eller skriver du et rejseessay om Cuba i et sanseligt og blomstrende billedsprog, der skal give din spansklærer og dit spanskhold en fornemmelse af latinamerikanske musikkultur? 

Sproget skal være klart. Det skal være velformuleret og fremstå overbevisende, og det skal være korrekt, så hensigten ikke bliver forstyrret af støj på linjen. Den sprogbrug, man vælger til sin tekst, afhænger af tekstens hensigt. Og hensigten er sammen med situationen bestemmende for valget af genre, altså hvilken type af tekst der er tale om. Genrevalget kræver, at man forholder sig til pentagrammets fem dele, og afgør, hvilken genre der passer til hvilken hensigt. 

Pentagrammets fem hjørner formaterer tilsammen din tekst, så det er vigtigt, at de alle er nøje afstemt hinanden. Ændring af blot én af de fem faktorer medfører automatisk en ændring eller justering af de øvrige. Forestil dig, at du skal holde det oplæg, du lige har holdt for dit 2.g-fysikhold om kernekraft og fissionsproces, for en 9. klasse på den lokale folkeskole. Du bliver da nødt til at forenkle indholdet, det mest vanskelige må udelades, du må benytte flere illustrationer og forklare flere fagbegreber. Ja, sandsynligvis skal du ændre hele ordvalget i oplægget, så en 15-årig elev kan følge med. 

Kilder:

Skriv så du bliver hørt

– skriftlighed i alle fag

Birgitte Darger, Anders Svejgaard Pors & Karen Wagner

Dansklærerforeningens Forlag 2011

https://nyskriftlighedroskildegymnasium.wikispaces.com/Ciceros+pentagram

SKOLEÅRET 2015/16

VELKOMMEN TIL ET NYT SKOLEÅR...

Her på bloggen vil jeg løbende lave indlæg om det vi arbejder med i timerne.

Indlæggene arkiveres hele skoleåret i arkivet til venstre. Derudover tagges alle indlæg med relevante tags så I altid kan finde det der vedrører jer (se under 'etiketter' i venstre side af bloggen).

Der vil komme indlæg både om dansk og design (og sikkert også lidt om it) da det er de fag jeg underviser i i år.

Jeg vil forsøge løbende at lave en side med forløb/emner/pensum for de enkelte hold. Dem finder I øverst.

Jeg håber så mange som muligt vil gøre brug af denne mulighed for at følge med - desuden har I altid mulighed for at stille spørgsmål til det vi har arbejdet med - eller måske foreslå ideer til fremtidige indlæg.

Jeg håber vi får et godt skoleår!