Klassernes sider

16. juni 2016

Farvelæg et åndssvagt egern!

Jeg plejer ikke at komme med forslag til bøger eller lignende... Men denne skal I have. Susanne Staun har skrevet to bøger om grammatik og de er fantastiske.  Hun gennemgår ikke en masse forkromede bøjninger eller formelle regler - der er tale om en overlevelsesguide til sprogspassere... Nedenstående er et eksempel fra bogen 'kort & cool'.  Den første bog hedder 'Fuck,  en lækker røv' - allerede titlen antyder, at det er en grammatikbog ud over det sædvanlige... Du kan læse mere om bøgerne ved at klikke her

Hjemmesider

Jeg er p.t. Ved at ændre på nogle hjemmesider.... Det betyder at I i øjeblikket med fordel kan kigge både på
euxdansk.weebly.dk
Og
danskogdesign.weebly.com

På længere sigt bliver det kun danskogdesign.weebly.com der overlever...

Over & Out

10. juni 2016

10 gode råd til eksamen!

Nettet svømmer over med gode råd til eksamen - så derfor skal I naturligvis også have nogen fra mig...

  1. Læs hele opgavesættet grundigt igennem. Og snak sammen i grupper om opgaverne.
  2. Lav en tidsplan for arbejdet med opgaverne.
  3. Lav ALLE opgaverne. Alt der bliver bedt om skal laves…Skal du fx lave en invitation så skal den som minimum med på din PowerPoint, men også meget gerne printes ud!
  4. Brug hjemmesiden (og selvfølgelig også bloggen her...), hvis du mangler svar...
  5. Lav PowerPoint eller Prezi til alle opgaver (hvis nettet ikke virker og du ikke kan se din Prezi er det DIT problem – derfor anbefaler jeg PowerPoint). Skal du svare på 5 ting i opgaven - så lav 5 slides - ét til hvert emne.
  6. Sørg for at computer, PowerPoint m.m. virker når du skal ind til eksamen – så der ikke går tid med det.
  7. Husk at øve dine præsentationer igennem – Tag tid på dig selv/hinanden. Brug evt. pitcherific - den er god til at skabe overblik!
  8. Lav gerne stikordskort – du må ikke læse op af dine notater til eksamen (og husk at PowerPopint også kan indeholde noter)
  9. Forbered dig på hvilke spørgsmå du tror der bliver stillet - Vær taktisk (der spørges jo ind til det dupræsenterer)
  10. Husk at holde pauser imellem opgaveløsningen – og læs dem igennem flere gange. Vurder dine besvarelser i forhold til de stillede opgaver!
God fornøjelse - Og husk: Eksamen er en festdag!


9. juni 2016

Hjemmesideanalyser

Analyse af hjemmesider er en disciplin, der blander det man kender fra reklameanalyse, artikelanalyse og kommunikation. Derudover tilføjes viden fra IT om layout og interaktivitet.

Her er en model (in the making...) man kan holde sig til. Dilbert er kun med for at jeg selv kan huske modellen...Måske det også virker for jer!? Hvis du vil se modellen i en samlet fil så klik her: Hjemmesideanalyse